Vi har tegnet et fælles abonnement på Medier for alle (medierforalle.dk), som giver alle fri og ubegrænset adgang til en guldgrube af digitale ressourcer. Her finder du alt fra billeder, musik og grafik til e-bøger, 3D-modeller, data og fagspecifikke læremidler – lige til at hente og bruge fuldstændig lovligt! Som en ekstra bonus har vi fået vores helt egen Favrskov-side: medierforalle.dk/favrskov
Her kan du gå på opdagelse i lokalområdets egne skatte – blandt andet historiske luftfotos, skråfotos, lokale kort, VR-billeder fra nærområdet, naturdata samt lokalhistoriske billeder og aviser. Siden er desuden spækket med køreklare undervisningsforløb, opgaver og online lynkurser. Sæt turbo på dit arbejde, dine projekter eller undervisningen – kig forbi medierforalle.dk og dyk direkte ned i de lokale ressourcer på medierforalle.dk/favrskov
Kære lærere og pædagoger
Vi lancerer nu www.favrskoler.dk – din nye fælles startside på skolerne i Favrskov. Ét samlet sted hvor du kan tilgå Aula, Meebook, Mail, Google Drev, læremidler, support og vejledninger, så du hurtigere kan komme i gang med arbejdet.
Siden fungerer også som fælles kanal for nyt om IT, sikkerhed, drift og projekter – og du kan dykke videre ned i emner som sikkerhed, læse‑ og skriveteknologi, AI, Åben Skole og Innovation og Entreprenørskab.
Vi håber, du bliver glad for startsiden – og at den sparer dig både tid og klik.